mandag den 20. april 2015

Dag -410 Tur ved Rørbæk sø

Tur ved Rørbæk sø

Søndag blev der tid til en mindre vandretur ved Rørbæk sø.
Som nævnt i tidligere indlæg, findes der et utal af ture langs stierne, der omkranser søerne.



Med mig idag havde jeg mit kamera, som jeg desværre ikke har haft ofte, det sidste stykke tid. Jeg har brugt tiden på at forbedre og teste udstyr, og derfor har kameraet ikke været i brug.



Turen i dag (søndag) var ikke specielt lang - omkring 8 km - men for hulen da, hvor vejret var perfekt.
På tidligere ture havde jeg set både fiskehejrer (Ardea cinera) og Toppet lappedykker (Podiceps cristatus), og det var disse, jeg var kommet for at fotografere idag. Begge fugle er noget sky - ikke mindst først nævnte - men ingen af dem viste sig i dag. 

I stedet så jeg, at et svanepar, havde bygget rede inde mellem nogle siv. Moderen lå på reden, mens far gik rundt og vogtede i nærheden. Havde dog lige tid til at stille op for fotografen.



Fortsat god dag derude :-)

Mvh
Jesper


Ingen kommentarer:

Send en kommentar