torsdag den 28. maj 2015

Dag -370 og -369 Ruten gennem Tyskland og Østrig er færdig

Ruten gennem Tyskland og Østrig er færdig

Ruten gennem Tyskland og Østrig er nu færdig.

Man skulle næsten tro, at Tyskland ville tage meget længere tid at vandre igennem end det det faktisk gør, da landet er så stort, men faktisk er landet kun stort i masse - længden på landet er noget helt andet.
7 uger og 2 dage - godt 909 km fra Puttgarden og ned til den Østrigske grænse.

Norge bliver en udfordring pga. den lange tur - Tyskland bliver det samme, men her er det været, der vil blive den udfordrende faktor.
De to kolde vintermåneder - januar og februar - bliver gået i Tyskland og Østrig, og Syd-Tyskland/Østrig er jo ikke ligefrem kendt for at spare på sneen i disse måneder.
Jeg har kigget lidt på vejrkort og temperaturer for de sidste to år, og det ser nu ikke så slemt ud, men så er der chill faktoren. Uanset så mener jeg, at jeg er rigtig godt forberedt udstyrs mæssigt.
Træningen i kulde bliver svært, for jeg kan jo ikke ligefremt regne med, at det vil sne ret meget her hjemme.
Men her er jeg så heldig, at arbejde på et køle/fryse lager. 
På fryselageret er der -25 grader, hvis jeg ikke husker helt forkert, men der er selvfølgelig ingen vind til at gøre op for chill faktoren. Temperaturerne på de vejrkort, jeg har kigget på, siger dog at jeg selv med indregnet chill faktor ikke vil nå op på -25 grader i det hele taget.
Så udfordringen i vinteren bliver hvor godt der er ryddet for sne på vejene - hvor brede de er at gå på, når der ligger sne i vejkanten.

Tyskland er et af de lande, jeg har glædet mig meget til at vandre i. 
Her er det måske ikke så meget naturen, jeg glæder mig til, som det er i Norges tilfælde, men mere det at møde det Tyske folk. 
Vi er er her i Danmark vant til at se Tyskland som storebror. Mange kigger stadig skævt til dem pga. krigen, men heldigvis er den ved at være glemt. Som ung så jeg på Tyskerne, lidt som jeg så på folk fra København. Lidt brovtende og storsnudede - på det tidspunkt var janteloven for mit vedkommende stadig ganske meget i live. Det er der heldigvis vendt om på, og det kan jeg takke de mange år i udlandet for. At rejse ud og BO i et andet land, hvad enten det er Kazakhstan eller bare Norge, hvor vi trods alt er meget ens, så lærer man meget mere om andre, og ikke mindst sig selv, når man skal tilpasse sig en anden kultur.
Jeg har, siden jeg var ung (det er jeg jo stadig ;-) lært, at Tyskerne er et meget gæstfrit folk, som vi kan lære utrolig meget af. Danskerne har det lidt med at se skævt til fremmede folk, og for en dansker tager det meget lang tid, at lukke op. 
Tyskerne er meget mere åbne, og vil gerne snakke med folk i stedet for bare kun at lytte.

Overnatningerne i Tyskland sker for det meste i skovbryn eller på marker hos en bonde. Dog vil jeg hver uge tage en tur på vandrehjem for lige at få et varmt bad og få vasket tøj.

Turen gennem Østrig bliver kun på 3 dage - måske tager jeg en ekstra dag i Innsbruck, men det vil tiden vise.
I Østrig går turen direkte mod den Italienske grænse, hvor den første by jeg møder vil være Brennero.

Italien er det land, jeg glæder mig allermest til at vandre i.
Jeg har kun været i Rom, eller kørt gennem Italien på vej til Rom, så jeg ved reelt set ikke, hvad der venter mig.
Måske er det dét, der er det spændende i landet? Jeg kender ikke rigtig nogen Italienere privat, så jeg glæder mig rigtig meget til at møde lokale Italienere.

Og så er der jo selvfølgelig maden og vinen......
Bliver sjovt at kigge på ruten gennem Italien i starten af næste uge :-D

Fortsat god dag.

Mvh
Jesper

onsdag den 27. maj 2015

Dag -373, -372 og -371 Ruten gennem Danmark er færdig

Ruten gennem Danmark er færdig

.......og Tyskland er ikke langt fra at være færdig


Jeg fik lavet ruten gennem Danmark færdig i dag :-D
Det er væsentlig nemmere at lave rute, når du ikke skal tage højde for en masse tunneller.

Gennem Danmark går ruten fra Skagen (fra Grenen naturligvis), og ned gennem Øst-Jylland. Her har jeg en masse familie og ganske mange venner, som allerede har sagt, de gerne vil tage mod en hjemløs ;-)
Ved min bror i Aalborg får jeg det første længe ventede gensyn med en del af familien. Her vil jeg også få mine vinter støvler samt bytte soveposen ud med min vinter sovepose. 
Den tre-sæsoners sovepose jeg havde med til Norge, er jeg ikke sikker vil holde igennem vinteren i Tyskland, så derfor skifter jeg den ud med en varmere en af slagsen. Når jeg når Italien - specielt syd-Italien vil den helt sikkert blive for varm, og her vil jeg i stedet benytte den som tæppe og bruge en lagenpose eller et reactor indlæg som sovepose i stedet.
Fra Øst-Jylland går det tværs over Fyn med en afstikker til Svendborg, for at besøge mine forældre.
Over Storebæltsbroen går det med bus, hvor den første vandre etape starter i Korsør. Herfra går det mod København og derfra til Rødbyhavn, som er endestationen i Danmark.

Jeg kunne have taget mange ruter gennem Danmark.
Eksempelvis er der mange der har spurgt, hvorfor jeg ikke bare vandrede direkte gennem Jylland. Svaret er ganske enkelt - det ville jeg ikke kunne byde mine forældre.....ikke at besøge dem ville jeg sgu ikke kunne være bekendt.
Turen gennem Danmark ender efter planen den 22.12, som er 16 dage tidligere end den oprindelige plan.
Der er altså stadig lidt at give af, og det tror jeg nok jeg skal få brug for, når jeg skal gennem Syd-Tyskland om vinteren.

Ruten gennem Tyskland er næsten færdig.
Og er lagt ud på bloggen under fanebladet "Rute Tyskland"....her er jeg indtil videre 10 dage foran planen, så der er røget 6 dage, men jeg tror det er klogt ikke at kunne forvente at gå så mange kilometer i sneen.

Fortsat god dag :-D

Mvh
Jesper




søndag den 24. maj 2015

Dag -376, -375 og -374 Norge

Norge

.....eller Noreg som det hedder på Nynorsk.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med det, da jeg så skiløb sammen med fatter på Sportslørdag på DR. Her var det ikke nu ikke så meget nordmændene, der gjorde indtryk men mere svenskeren Ingemar Steenmark.
Senere blev det dog til mange timer foran tv'et, og noget der stadig sidder printet i hukommelsen, er OL i Lillehammer i 1994. Langrend har altid været favoritten tæt fulgt af skiskydning - ikke ligefrem nogen af Danmarks fremste sportsgrene.



De store stjerner var dengang Johan Olav Koss (Hurtigløb på skøjter) samt den helt store stjerne Bjørn Dæhlie. Sidst nævnte sad jeg engang ved siden af på flyet hjem fra Trondheim.

Dette var sidst i februar 1994 og og samme år sluttede jeg på Handelsskolen i Svendborg uden reelt at vide, hvad jeg havde lyst til. Lidt ligesom mange andre unge vil jeg tro.
På skolen havde vi en opslagstavle, hvor forskellige firmaer søgte efter elever. 
Der blev søgt efter alt ligefra kontorelever hos den lokale tømrermester til elever hos Mærsk.
En annonce fra JYSK (dengang Jysk Sengetøjslager) søgte elever til Norge. Jeg tog ned til den lokale butik, hvor jeg fik et ansøgnings skema. Et af punkterne som skulle udfyldes var , hvor man havde lyst til at bo. Mulighederne var Oslo, Stavanger, Bergen og Trondheim. Jeg vidste hvor Oslo lå, men havde vel egentlig aldrig hørt om nogen af de tre andre. Så jeg vidste ikke hvad jeg skulle vælge. Der var sikkert mange, der ville vælge Oslo, så der var chancen sikkert ikke stor. Jeg lavede en seddel med de tre andre byer på, lukkede øjnene og satte en finger på papiret. Det blev Trondheim.....men hvor fa'en lå det lige??
Frem med et atlas....hold da kæft det var langt væk hjemmefra....930km i lige linie.
Efter et stykke tid blev jeg kaldt til samtale om jobbet og fik det. 



4.juli 1994 var min første arbejdsdag i det nye. Heldigvis var jeg ikke alene. I hver by var vi to, så vi ikke skulle føle os alt for alene. Min "cellekammerat" og i dag en af mine bedste venner - Hans Nielsen - delte jeg hybel sammen med i omkring 1 år inden klovnen giftede sig og flyttede til Moss ;-)
I Trondheim følte jeg mig hjemme med det samme. Fantastiske mennesker mødte jeg der, og selvom jeg ikke talte sproget særlig godt i starten, gik det nu egentlig fint nok. Sålænge man ikke er bange for mennesker, bange for at lave fejl i sproget, bange for at blive en smule til grin, så går det bedre med at lære at tale sproget. Griner de er der sgu nok et eller andet galt - svarer de tilbage, så forstår de det....så efterhånden lærte jeg sproget ganske godt og taler det i dag næsten flydende.
Også den noget specielle dialekt - Trøndersk - lærte jeg hurtigt. Den minder meget om Fynsk ligesom hele den Trønderske væremåde også er. Lidt bondsk og afslappet med en allerhelvedes charmerende dialekt :-D
Ikke så underligt at jeg følte mig hjemme der......
Trondheim havde - og det har de stadig - Norges bedste fodboldhold....Rosenborg. På tidspunktet jeg flyttede derop, havde de vundet to mesterskaber i træk og vandt det år det tredje. Så det var fedt at følge holdet.....13 mesterskaber i træk blev det til før serien i 2005 blev brudt.

1996 var det slut og jeg ville prøve noget nyt, så jeg flyttede til Gøteborg. Mit Norge's eventyr var slut for denne gang.
Heldigvis har jeg holdt kontakten med Hans gennem årene.

Anden runde.......
startede i juli 2007. 
Her søgte jeg en stilling hos JYSK som koncept koordinator og fik den. Jeg havde givet mig selv en "kontrakt" på minimum 5 år, hvilket det i sidste ende også blev til.
I jobbet blev til en masse rejser frem og tilbage i landet, og jeg blev hurtigt mindet om, hvor stort landet reelt set er. Til sammenligning er Danmark 43100 km/2 stort....Norge er 385.170 km/2!!! I Danmark bor der ca. 5,7 mio mennesker - i Norge 5,1 mio. Meget af landet er ikke beboet og ligger til med masser af fjelde og en hamrende flot natur, som ikke kan beskrives, men skal opleves.

(Fotograf : Ukendt)

Jeg rejste utrolig meget i bil eller med fly - det var jo en del af jobbet - og kom til at opleve meget af landet.
Som en af mine venner sagde, så har jeg set mere af Norge, end de fleste Nordmænd har eller kommer til.
Det er desværre ikke helt korrekt, selvom jeg har besøgt mange byer og kørt mange kilometer i bil. Hvad jeg for det meste så var lufthavne, hoteller og butikker.
De sidste par år af min 5 års "kontrakt" med mig selv, blev jeg grebet en del af fotografering. En af mine kollegaer dengang - Henrik Strømstad - er en af Norge's bedste natur fotografer og fik mig interesseret i denne hobby.
Fotografering er en alsidig hobby også indenfor naturfotografering. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg er bedst til at fotografere dyr, hvorimod jeg har utrolig meget at lære, når det kommer til landskabs fotografering.


Tjek Henrik's fotoside ud her http://conlight.no/koken/.......

Efter 5 års arbejde med de bedste kollegaer jeg har kunnet drømme om, var det tid til at flytte tilbage til Danmark igen.
Jeg savner Norge hver eneste gang, jeg ser skisport eller bare er ude i naturen, snakker med andre om Norge og endnu mere, når jeg besøger Norge 17.maj (Norge's nationaldag). 
Flytter jeg tilbage igen?? Det ved jeg ikke, men det er meget muligt......tiden har lært mig, at man aldrig skal sige aldrig ;-)

Nyd Henrik's billeder, så forstår i hvorfor, jeg savner den Norske natur.....flyt derop og bo der i mere end et år, så forstår i hvorfor jeg elsker menneskerne deroppe og deres væremåde.

Ruten gennem Norge ligger nu fast.
Der kan selvfølgelig komme afvigelser specielt i datoerne for ankomst, til de forskellige steder, men selve ruten ligger fast. Den bliver der ikke pillet ved.
Ruten kan ses i fanebladet "Rute".

Fortsat rigtig god dag :-D

Mvh
Jesper





torsdag den 21. maj 2015

Dag -378 og -377 Fysisk træning

Fysisk træning

Så startede jeg den fysiske træning til turen. 
Og med den fysiske træning mener jeg styrketræningen - ikke gåturene - selvom de selvfølgelig også spiller en rolle i den samlede træning.

Der er og vil være mange forskellige måder, at forberede sig fysisk til en 8250 km vandretur.
Nogle vil sige "Man går sig i form undervejs, så der er ingen grund til at forberede sig fysisk. Det kommer hen ad vejen"......den har jeg også hørt et utal af gange, og bare lige for at sige det igen.....Jeg er lodret uenig!!

Det er ikke kun benene, som kommer til at stå for langt den største fysiske udfordring. Også lægmuskler, ryggen, skuldrene og nakken vil komme ud for større belastninger end normalt.
Man skal huske på, at jeg trods alt har 30-35 kg bagage med.
Bevares - vognen er på hjul og skubbes, så dér vil der ikke være den store belastning for musklerne. Men det er desværre ikke altid det går lige ud.
Tit og ofte på turen vil det gå både op og ned ad bakke.

Når det går op ad bakke, er det, at musklerne - specielt lår musklerne - vil belastes ekstra hårdt.
Hvis vognen skubbes op ad bakke, hvilket den for det meste vil, så vil kroppen ikke stå ret op men mere læne sig fremad mod vognen, så lårmusklerne kan yde sit til skubbe vognen.
Ryggen vil også blive belastet en stor del, når det går op ad bakke, for selvom den ikke yder muskelhjælp, så spænder man utvivlsomt ret så meget i ryggen, og dét er med til at belaste musklerne i ryggen.

Hvis vognen trækkes ved hjælp af trækselerne til vognen, så vil også skuldre og nakke muskler, blive udsat for belastning.
Jeg har ikke tænkt mig at bruge trækselerne til andet end afveksling, og mindre bakke-partier. Hvis det går stejlt op ad, så er det ganske enkelt for hårdt at trække 30-35 kg bagage. 

I mine yngre dage trænede jeg en hel del styrketræning - der var ikke så meget andet at tage sig til i Trondheim, hvor jeg ikke rigtig kendte nogen andre mennesker, da jeg flyttede dertil.
Så jeg blev kendt med en masse gode øvelser, som stadig ligger i baghovedet.
Dog er jeg rusten i forhold til, hvilke af de øvelser jeg kender, som vil være bedst til den rejse, jeg snart skal ud på.
Derfor har jeg valgt at bruge en skilling på en personlig træner, som har lavet et fysisk program til mig, med nogle ret så simple øvelser, som jeg synes giver rigtig god mening. Lårbasserne er ihvertfald enige - de er ret ømme idag, så det var vidst en rigtig god idé at begynde at træne lidt :-)
Min fysiske træner - Anne Karlsen (indehaver af den danske rekord i dødløft i 84kg klassen - 162,5 kg) samt hendes kæreste David, skal have stor tak for programmet :-D

Overskriften for programmet er "Udholdenhed" og er et 4-dages program, hvor der trænes hver anden dag. I de første par måneder vil jeg dog lige vælge, at holde et par dages pause imellem hver træningsdag. Musklerne skal trænes - ikke dræbes - og de der før har prøvet at starte forfra med træning, ved hvad jeg mener. Før har man trænet grundigt, men har i en længere periode lagt det fuldstændig bag sig. Nu er man igang igen, og klør man på med samme iver og styrke, som da man sluttede med at træne. Resultatet er ekstremt ømme muskler (bare spørg mine lårbasser - de blev dræbt igår ;-) og stor chance for overbelastnings skader.

Programmet går ud på, at tage få sæt med mange repetitioner. Der findes en vægt, som man uden problemer, kan tage 3x15 repetitioner af. Vægten øges selvfølgelig efterhånden, man som udgangspunkt er det ikke vægt størrelsen, som er det vigtigste. Det vigtigste er, at man kan holde ud at tage minimum 15 repetitioner. Føler man således, at man kan tage mere end de 3x15 repetitioner, så er det tiden til at øge vægten en lille smule ad gangen.
Programmet ser således ud : 

Dag 1/3
  • Backsquat 
  • Skulderpres 
  • Bulgarian split squat (fed øvelse!!!) 
  • Dips (nej - det går ikke ud på at æde dip ;-) 
  • Planke
  • Farmer walk 
Dag 2/4
  • Træk til bryst/Pull-up
  • Dødløft
  • Barbell rows
  • Hasestræk
  • Superman øvelse
  • Farmerwalk
  • Maveøvelse med medicin bold
Farmer walk er lagt ind hver dag i programmet, da denne øvelse bedst træner de muskler, jeg kommer til at bruge mest.
Efterhånden, som jeg bliver godt kendt med øvelserne, vil jeg selv ligge et par stykker til. Jeg har nemlig nogle gamle favoritter (Good mornings, Barbell shrugs etc.), som jeg ved passer ind. Øvelser til armene bliver der sikkert også efterhånden plads til.
Som programmet er lagt op, vil det uden problemer kunne gennemføres på 45-60 minutter. Dog vil de første par gange - indtil øvelserne sidder i skabet - tage lidt længere tid.
Opvarmningen består af nogle lette udstrækninger ved hjælp af et kosteskaft, som 10-20 minutters rask gang (6 km/t) på løbebånd med 4-8% stigning.

I hviledagene vil der være tid til vandreture, så fødderne også kan vende sig til lidt belastning.

RUTEN

Ruten er nu nået til Trondheim og kan ses ved at klikke på fanebladet "Rute".
Trondheim er en af mine absolutte favoritbyer, og som er hjemby til Norge's i særklasse bedste fodboldhold - Rosenborg (RBK).....
Hertil flyttede jeg i 1994, som nyudklækket handelsstudent fra Svendborg Handelsskole. 
Jeg boede her i 2 år indtil sommeren 1996, hvor min elevtid i JYSK (dengang Norsk Sengetøylager) var overstået.
Menneskene er her dejligt afslappede i forhold til mange andre storbyer, jeg har oplevet. Og så er der dialekten.....den er på den ene side rigtig sjov at høre på, hvis man kommer fra andre steder i Norge (specielt hvis man kommer fra den sydlige del af Norge) men samtidig er den - synes jeg - så ekstremt charmerende.....jeg vil sige, at den er Norges svar på, hvad Fynsk er for Danmark....og det er vel derfor jeg holder så meget af den.
Ha' en fortsat rigtig god dag :-)

Mvh
Jesper


tirsdag den 19. maj 2015

Dag -379 Svopwalk.dk.....titlen på min hjemmeside

Svopwalk.dk.....titlen på min hjemmeside

Jeg glæder mig til at gå stille og roligt igang med min hjemmeside, som jeg håber vil stå færdig en gang sidst på efteråret.
Som tidligere nævnt er jeg fuldstændig blank på dette område, så det bliver spændende at se det færdige resultat.
På hjemmesiden vil der bl.a. være et lille rutekort, hvor man kan følge min position - har hørt at eksempelvis scriple maps skulle være en fin løsning, som er nem at opdatere.
Men det kigger jeg på senere på året - nu er domænenavnet ihvertfald mit.

Igår startede min vandrekollega Charlie sin tur til Tanzania.
Et stort projekt med en ikke mindre flot årsag. Jeg har fulgt en del af de kommentarer, som er kommet på bl.a. TV2 nyhedernes facebookside. 
Efter interviewet med Charlie blev lagt ud, var der straks mange velfortjente gode kommentarer, men der kommer også de sædvanlige danske "sofa-jantelovs" bemærkninger fra folk, der garanteret ikke har haft røven oppe af sofaen.
Det er typisk dansk, at så snart der er en person, der gør noget ud over det sædvanlige, så skal det rakkes ned, før det reelt set er begyndt. 
Storhedsvanvid, galemands værk.......
Jeg brækker mig sgu over den jantelovs indstilling folk har.
Ta' da i stedet og giv manden et klap på skulderen for at tage et initiativ, til at gøre noget godt for andre.

Ruten er nu nået syd for Mo I Rana - godt 1500km fra Nordkapp og næsten halvvejs i Norge.
Det tager lidt tid at planlægge ruten. Jeg har nemlig valgt at se ruten ved hjælp at google street view, og det er noget af en natur, der venter mig. 
Gennem de første 1500 km har det været et til tider ret så øde område at vandre i. Når selv en Europa vej (E6) er en enkelt sporet vej (hver vej), siger det vel det meste.
Men efter Mo I Rana begynder de større byer at komme hurtigere efter hinanden, end det har været tilfældet ind til nu.
Trondheim, Kristiansund, Molde, Ålesund, Bergen, Stavanger og mange flere, er nogle af de byer, der venter mig. Jeg har tidligere besøgt dem alle gennem mit gamle arbejde i JYSK, men nu glæder jeg mig til at udforske dem lidt grundigere.

I morgen tidlig efter arbejde omkring kl. 5 starter jeg den fysiske træning.
Den fysiske træning kommer mit indlæg imorgen til at handle om.

Fortsat god dag :-D

Mvh
Jesper

mandag den 18. maj 2015

Dag -380 God tur Charlie

God tur Charlie

Dagen i dag har jeg brugt på at køre til og fra Esbjerg, hvor min vandrekollega Charlie Uldahl Christensen startede på sin 2½ år og 18.000 km lange tur til Tanzania.
Jeg kom desværre 5 minutter for sent til selve starten og nåede derfor ikke at se ham blive interviewet af TV (tror det var TV2), ej heller nåede jeg selve starten, så jeg måtte køre et lille stykke og indhente ham i stedet.
Sammen med to journalister, som hurtigt blev til én, slog jeg følge med ham et par kilometer for at ønske ham god tur.
Selvom det regnede en lille smule, var han stadig ved godt mod - hvis ikke ville de næste 17.998 km sgu også blive lange.
Snakken gik lidt frem og tilbage om ruten, indtil den tilbage værende journalist slog ind på det med rejseforsikring.
Charlie har ingen - og det synes jeg er modig gjort. Jeg vil ikke gå så langt som andre, og sige at det er dumdristigt.
For når man har en drøm, bør det ikke være kroner og ører der afgør, om drømmen skal blive til virkelighed men mere gejsten og viljestyrken.
Selv tør jeg ikke vandre fra Nordkap til Italien uden rejseforsikring. Den kommer til at stå mig i ca. 10.000,- Jeg tør derfor ikke tænke på, hvad en rejseforsikring gennem Afrika vil koste.
Jeg krydser bare fingre for, at Charlie gennemfører sin tur.

http://www.walkingforwater.dk/

Mvh
Jesper

søndag den 17. maj 2015

Dag -382 og -381 Ruten er nu nået til Bodø

Ruten er nu nået til Bodø

Her fået sovet rigtig godt i nat - føler mig helt vildt udhvilet :-D
Har lavet lidt huslige pligter, så vandreturen må vente til imorgen, hvor jeg tager til Esbjerg. 
Her skal Charlie fra Walking for Water starte sin tur til Tanzania - 18.500km gennem 2½ år. Så jeg tager de første 5-10 km med ham inden arbejdet kalder.

Idag har jeg arbejdet lidt på ruten gennem Norge.
Jeg er nået til Bodø, og fra Narvik til Bodø bliver det et tunnel helvede. Der er rigtig mange af dem, så der er stor mulighed for, at jeg må tage bus, hvis der ikke bliver mulighed for et lift.
Gennem de godt 290 km der er mellem Bodø og Narvik (går ad nogle små fylkesveger (landeveje) ind i mellem) så er der ca. 27 km tunnel. For det første er det hamrende ulovligt, at vandre i en tunnel, desuden så er det også dødsens farligt, så det dropper jeg.
En del af tunnelerne, kan jeg vandre udenom ad omveje, men der er også enkelte tunneller eller grupper af mindre tunneller, hvor jeg bliver nødt til at tage bus, hvis der ikke er en venlig sjæl, der giver et lift.

Tjek ruten ud på fanebladet "Rute" 

Nu står den på arbejde - fortsat god dag :-D

Mvh
Jesper

fredag den 15. maj 2015

Dag -384 og -383 Hjemmeside og GoPro

Hjemmeside og GoPro

Jeg har de sidste par dage forsøgt mig med to ting, som jeg absolut ikke har forstand på.
Video filming med GoPro og redigering af film samt at finde det rigtige produkt, når jeg skal lave hjemmeside.

Under den test jeg foretog af SteriPen samt Bio-Lite brænderen, da filmede jeg samtidig begge tests.
Og jeg fandt ud af et par ting, som jeg ikke anede. For at GoPro skal fange det du siger, skal du være forholdsvis tæt på kameraet, ellers kan du stort set ikke høre noget som helst.
Nedskalering af film kan jeg simpelthen ikke finde ud af, og her skal jeg virkelig bruge hjælp, da hjemmesiden ikke kan bære video-dagbøger på mellem 300-400MB. 
Så her skal der arbejdes lidt mere intensivt. Men det er rigtig underholdende at filme med så lille et kamera.

Jeg fandt det hosting selskab, som skal hoste min hjemmeside - DanDomain - så nu mangler jeg bare at finde det rette navn til min hjemmeside.
Det skal være enkelt og nemt at huske.......så her må I gerne hjælpe :-D

Imorgen lørdag står den på besøg hos Charlie (walking for water) der starter sin ekstrem tur på tirsdag.
Han får det hårdt, men samtidig en allerhelvedes stor oplevelse, og så kan man ikke andet end at have fuld respekt for formålet.
GODT GÅET CHARLIE!!!

Ha' en fortsat god dag :-)

Mvh
Jesper

onsdag den 13. maj 2015

Dag -385 Test af Bio-Lite brænder og kedel

Test af Bio-Lite brænder og kedel

På min tur fra Nordkapp til Melito di Porto Salvo vil jeg bruge så meget vedvarende energi som muligt. Undervejs i et år er der mange tekniske ting, der kræver strøm.
Pandelampe, telefon, pc, gps osv.
Umiddelbart kunne man jo vælge at bruge konventionelle batterier til det hele, men jeg kan egentlig godt lide tanken om, at den energi vi mennesker bruger, den henter vi fra naturens kræfter, så vidt det er muligt.

Jeg har derfor investeret i en mængde genopladelige batterier, i en pandelampe der lades op via USB stik, solcellelader, stor powerbank (solcellelader og powerbank testes senere), oplader til batterier der får strøm fra USB stik.
Alle mine tekniske gadgets drives således af strøm, der naturligvis kan lades op via strøm fra en stikkontakt, men også kan lades op via genopladelige batterier og/eller via USB stik.


Bio-Lite’n fik jeg først øje på hos den lokale Spejder Sport. Den passer lige ind i mit koncept om, at bruge så mange af naturens kræfter, som muligt.

Bio-Lite brænderen består af et brand-kammer samt en elektrisk generator.
I brænderen kan der bruges stort set alt brændbart materiale, som enkelt kan findes i naturen - kogler, smågrene, bark etc. Jeg har fundet, at specielt birkebark er rigtig godt til at få startet ilden.

Via den elektriske generator (den orange enhed) genereres der, via varmen fra ilden, energi som driver en lille generator i den orange enhed. Energien er med til at drive generatoren, som efter en lille halv times tid (afviger alt efter brandens styrke) danner ekstra energi, som sendes til USB stikket nederst i den orange enhed, og denne energi kan bruges til at lade mine gadgets op.
Endnu har jeg ikke nået at teste, hvor lang tid der går, før en eksempelvis ”batteritør” telefon igen kan bruges, men det skal komme an på en senere prøve.
Jævnført Bio-Lite’s egen hjemmeside skulle 20 minutters lade tid give 60 minutters taletid.


Energien fra varmen er også med til at drive en lille blæser, der har to styrker (knappen til denne findes lige over USB stikket).
Blæseren er ekstremt effektiv og vil kunne få i gang selv den mindste glød. Jeg har endnu ikke oplevet at ilden nogensinde er gået ud, når først der har været gang i den.

Til Bio-Lite’n findes der en mængde forskelligt ekstra udstyr. Grill, kedel, lamper og meget mere. Men alt dette har jeg ikke plads til i vognen. Jeg har dog valgt at købe en kedel, da jeg ikke vil risikere at kunne løbe tør for eksempelvis gas, så jeg kan få kogt vand.


Jeg brugte 9 minutter på at koge ½ liter vand, men det skal her bemærkes, at blæseren kun kørte på lav styrke. Ved at køre blæseren på høj styrke, vil dette sænke kogetiden betragteligt. Lidt ligesom at skrue op for gassen på Trangia’en……
Kedlen har to sammenklappelige håndtag, som er gummibelagte og på ingen måder varme. Selve kedlen er dog naturligvis varm, og det er derfor en god idé at slå håndtagene ud før man sætter kedlen på brænderen.
Låget til kedlen sidder godt fast også når man hælder fra den, og via den gummebelagte kant på låget, kan man nemt få låget af uden at brænde sig. Med til kedlen hører også en lille madskål – helt perfekt til havregrøden J

Når det kommer til det brænde, som skal puttes i brandkammeret, så er det en rigtig god idé at finde brænde uden alt for meget bark, samt selvfølgelig sørge for at brændet er så tørt som muligt.
Bio-Lite’n brænder det meste, også halvtørt brænde, men med dette risikerer man en kraftig røg. Der er altså ikke den store forskel på et almindeligt bål kontra det bål, som er i Bio-Lite’n, men røgudviklingen virker kraftigere i Bio-Lite’n, da den kommer fra et komprimeret område, kontra et almindeligt bål hvor der er masser af luft omkring.


Man skal hele tiden huske på at smide brænde i Bio-Lite’n, så det er en god idé at have samlet et godt forråd, så man ikke løber tør.
Hvis man skal lade gadgets op, kan det godt virke en smule irriterende at skulle holde øje med ilden stort set hele tiden, men omvendt så er der et eller andet hyggeligt over det at sidde og holde styr på ilden.


Inden man pakker Bio-Lite’n sammen skal man lige lade brændkammeraet køle af i mindst 10 minutter.
Det perforerede net, der omgiver brændkammeret er ikke specielt varmt – nærmere lunt, men på den side med generatoren er det rigtig varmt. Selve generatoren køler også ned, men den er ikke varm. Man kan bare høre en let summen indtil den slukker af sig selv.

Firmaet bag Bio-Lite har tænkt gode tanker, når det kommer til design.
Når brænderen og kedlen er pakket ud, ser det ret voldsomt ud, og mange vil tænke, når de ser brænderen og kedlen, at det her fylder alt for meget i bagagen……


…..men frygt ikke.
Madskålen til kedlen passer ned i selve kedlen. Generatoren passer ned i brandkammeret, og brandkammer/generator passer igen ned i kedlen. På med låget og hele herligheden fylder ikke mere end selve kedlen.


KONKLUSION

Bio-Lite er et rigtig godt supplement til Trangia brænderen, hvis man skal på længere ture, hvor man i tillæg gerne vil have muligheden for at kunne lade strømkrævende gadgets op. Brænde til Bio-Lite’n er der altid at finde, hvor man godt kan risikere at løbe tør for gas eller fuel til Trangia’en. Det er også set, at gas-flasker/kander kan være utætte, når de skrues af brænderen - dog sjældent at det sker.
Bio-Lite’n har dog den irriterende ting, at den kræver tørt brænde, hvis man skal undgå kraftig røgudvikling. Og tørt brænde er ikke altid at finde på eksempelvis fjeldture. Men på den anden side – det er gas jo heller ikke…..
Find mere info her http://www.biolitestove.com/







tirsdag den 12. maj 2015

Dag -386 Test af udstyr

Test af udstyr

Igår fik jeg testet SteriPen til rensning af vand, men jeg havde også min Bio-Lite brænder med.
Jeg fik taget en masse billeder, og sidder lige nu og redigerer billederne, før de bliver lagt til testens tekst.

Her er lige et par smagsprøver.....



Teksten er jeg igang med, men den når desværre ikke at blive færdig inden jeg skal på arbejde. Ligeledes er alle billederne ikke helt færdige.

Disse små tests af udstyret er ganske vigtige.
Eksempelvis er fortæller testen af Bio-Lite brænderen mig bl.a. hvor mange smågrene eller andet brændbart, der skal til for at koge vand. Hvor meget brænde der skal til, før jeg kan oplade ting via brænderen. 
Og hvad skal man så bruge det til spørger du??
Jo jeg synes nu egentlig det er meget rart at have samlet det brænde du skal bruge, så du ikke pludselig skal til at samle brænde, fordi du løber tør. Nu er der ikke de store chancer for, at Bio-Lite'n brænder ud - mere om det i testen i morgen - men chancen er der, og så skal man til at starte forfra.

Bl.a. skal jeg en solrig dag teste solcelle laderen, og se hvor lang tid den skal bruge for at lade det store batteri op, hvor lang tid den skal bruge for at lade mobil telefonen op og andre småting.

I sidste ende handler disse små tests om, at blive tryg ved udstyret og lære at kende det ud og ind.

Kommende tests af udstyr er :
  • Solcelle lader
  • GPS (Garmin eTrex 30
  • Overtræk til vogn - er det regntæt?
Flere test vil komme til i løbet af sommeren.

Fortsat god dag :-)

Mvh
Jesper

mandag den 11. maj 2015

Dag -388 og -387 Test af SteriPen

Test af SteriPen 

En fantastisk dag med et ligeså fantastisk vejr :-D



Stod forholdsvis tidligt op idag (kl.12 er tidligt for dem med natarbejde ;-) og efter lidt kort forberedelse, kørte jeg en tur til Gudenåens udspring, for at teste SteriPen, som jeg skal bruge til at rense mit drikkevand på turen.
Langt de fleste steder er der rent drikkevand at få. Eksempelvis vil mange bække i Norge være helt rene, men man ved aldrig, om der kan ligge et dødt dyr længere oppe, end der hvor man henter vandet, ligesom jeg i større byer, ikke kan være sikker på, at drikkevandet er 100% rent.

Derfor har jeg valgt at tage en SteriPen med, efter et godt råd fra min søster. Og idag var første gang den skulle testes i "real life".
Gudenåens rindende vand fra udspringet, skulle være rent nok til at drikke direkte, men bare for at være helt sikker......

SteriPen dræber bakterier ved hjælp af UV lys. Den er drevet af 4 AA-batterier, og kan rense ½-1 liter vand ad gangen.
Fremgangsmåden er egentlig ret simpel.

I pakken med SteriPen medfølger et skruelåg, som ligner ethvert ander skruelåg til en drikkedunk. Men i låget fra SteriPen, er der et lille filter, som sikrer, at der ikke komme små uønskede småting i vandet.
Med i pakken følger der IKKE en drikkedunk med, og det kan godt være en smule irriterende, da låget ikke passer til alle typer drikkedunke. Men SteriPen er Amerikansk produceret og jeg tænkte derfor, at en drikkedunk produceret i USA skulle passe, og ganske rigtig - efter et stykke tid lykkedes det at finde en dunk, der passede til låget.



Drikkedunken fyldes ved, at drikketuden i låget trækkes ud, og dunken dykkes under vandet, så der kan løbe vand igennem tuden og ind i dunken. Filteret i tuden sikrer, som nævnt, at der ikke løber små ting ind i drikkedunken.




Når så den ønskede mængde vand er løbet i dunken, renses ved, at SteriPen sættes ned i vandet, og der trykkes en enkelt gang på knappen, hvis man skal rense ½ liter vand, og 2 gange hvis der skal renses 1 liter vand.
De to små følere skal hele tiden have berøring med vandet. Fjernes de fra vandet, vil diodelampen lyse rødt, og man skal starte forfra.
Når diodelampen blinker grønt et par gange, er SteriPen klar til brug. Vandet renses ved at man rører rundt i vandet med SteriPen, og langsomt begynder UV lampen i SteriPen at lyse.



Man skal hele tiden huske at røre rundt indtil diodelampen igen lyser grønt. Når den gør det, er vandet rent og klar til at blive drukket.
Det tager ca. 30 sekunder for en ½ liter vand og lidt over et minut for at rense 1 liter vand.

For mere info besøg SteriPen's hjemmeside http://www.steripen.com/

Fortsat god dag :-D

PS:
Jeg har haft lavet en lille fejl i beregningen af dage indtil start. Den skulle stemme nu med at der idag - mandag den 11.05.2015 - er 387 dage til start.

Mvh
Jesper





lørdag den 9. maj 2015

Dag -392, -391 og -390 Rejseforsikring og hjemmeside

Rejseforsikring og hjemmeside

Tiden går hurtigt......
Sådan føles det ihvertfald. 
Det regner med små opgaver, så søvn har det været småt med i sidste uge. 



En af opgaverne er hjemmesiden.
Den har jeg siddet og arbejdet lidt på. Ikke hjemmesiden som sådan men mere oplægget til den.
Har fundet ud af, at jeg vil bruge Wordpress, som for mig virker som den nemmeste at bruge.
Men jeg mangler at finde et hosting selskab. Ikke umiddelbart noget problem, for der findes mange forskellige, men det gælder om at finde det mest pålidelige, der har den bedste oppetid og er bedst sikret.
Her er jeg lidt på herrens mark, for jeg aner INTET om hjemmeside programmering m.m.



Nu tiden nærmer sig (jo jeg ved godt, at der over et år til start, men forberedelse skader ikke ;-), er det også blevet tid til at kigge lidt på rejseforsikringer.
Også her findes der utrolig mange selskaber at vælge i mellem, og jeg synes at dette er et af punkterne, man ikke skal spare på. 
Jeg har budgetteret med 10.000,- til rejseforsikring. Prisen har jeg hentet hos det, der skulle være det dyreste selskab - Europæiske rejseforsikring - men hvem der skal dække min tur, ved jeg ikke endnu.
Her vil jeg bruge rigtig meget tid på at læse anbefalinger, reviews etc. for at finde det bedste og mest service mindede selskab.
Og hvem skal man så vælge?
Gouda, Europæiske, If, Codan eller.........
Så er der nogen der har erfaringer, gode som dårlige, så er det bare at sende jeres erfaringer videre til mig, for jeg kan bruge dem alle.

Nu er der heller ikke længe til min "vandrekollega" Charlie starter sin 18.000 km lange tur fra Esbjerg til Tanzania.
Tirsdag den 19.5 starter han ud, og jeg vil følge hans beretninger på http://www.walkingforwater.dk/ og lære af hans erfaringer.

Fortsat god weekend :-)

Mvh
Jesper


onsdag den 6. maj 2015

Dag -393 Ruten klar til og med Narvik - 940 km

Ruten klar til og med Narvik - 940 km

Så er der 5 uger rute klar.
Helt frem til og med Narvik er ruten lagt.

Jeg har brugt Google maps/Street view til at gennemgå ruten, så det har taget noget tid.
Egentlig ret fedt at kunne "køre" hele ruten med hjælp at Google street view. Har kunnet se mange flotte overnatnings steder, og ikke mindst opdaget potentielle udfordringer.
Eksempelvis er der vejarbejde lige før Narvik, hvor de er ved at bygge en bro. Her er der meget tæt trafik og stort set ingen plads til mig og gå-vognen, så her bliver jeg nødt til at gå forbi meget sent/tidligt. Derfor overnatter jeg så tæt på vejarbejdet som muligt, så jeg kan komme afsted før morgentrafikken tager til.

Alle slut steder er markeret med decimal koordinater, således at jeg kan ligge dem ind på min GPS (Garmin eTrex30). Dette sikrer en sikker gennemførsel af de enkelte etaper.
Naturligvis kan der være nyt vejarbejde eller andet, der efter at ruten er lagt, gør, at jeg må afvige minimalt fra ruten.

Mvh
Jesper

tirsdag den 5. maj 2015

Dag -394 Så er starten på ruteplanlægningen gået

Så er starten på ruteplanlægningen gået

Efter lidt kedelige huslige gøremål, så har jeg sat mig ned foran pc'en.
Ruteplanlægningen er nu igang :-D

Tidligere har jeg haft ruten fastlagt per dag, men jeg tror det vil stresse mere, at have et fastlagt mål hver dag. I stedet har jeg valgt et uge mål, som er med til at give en smule mere fleksibilitet, hvis der skulle opstå uheld, dårligt vejr eller der er nogle seværdigheder, jeg ønsker at se. Det kunne jo også være nogle fantastiske fotomuligheder, som lige kræver lidt mere forberedelse end bare lige at snuppe et par hurtige billeder.

Ruten er lagt ud med decimal koordinater på både start og mål, og jeg håber at kunne få fat i en GPS tracker, som jeg kan bruge til live opdatering, af min rute. Dette alt sammen noget der IKKE er planlagt i budgettet, så jeg ved ikke om det bliver aktuelt. Uanset kommer der opdatering af min rute, når dagbogen opdateres.
GPS trackeren er altså en drøm, men ikke en reel nødvendighed. 
Men det ville nu være fedt, for dem der følger, at kunne se ruten live, når jeg får lavet hjemmesiden færdig.

Indtil videre må i nøjes med ruten på papir - og bruge eksempelvis Google maps til at se ruten. Flotte billeder skal jeg lige hilse og sige :-D

Ruten finder i på fanebladet "Rute" øverst i bloggen.

Fortsat god dag.

Mvh
Jesper

mandag den 4. maj 2015

Dag -395 Ændring i indsamlingen

Ændring i indsamlingen

Efter mange overvejelser har jeg besluttet at gøre alvor, af de tanker jeg har haft omkring den indsamling, jeg havde lyst til at forsøge at gennemføre i forbindelse med min tur.

Der vil fortsat være en indsamling, og den vil foregå på samme principper, som tidligere men den vil ikke gå til samme organisation.
I starten var idéen at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, penge der skulle øremærkes forskning indenfor børne cancer sygdomme. Efter en snak med kræftens bekæmpelse blev det imidlertid ændret til, at pengene skulle gå til forskning i kræftsygdomme i al almindelighed, da det ikke var sikkert at der ville blive ansøgt om midler til forskning i børne-cancer sygdomme.
Jeg kunne imidlertid ikke få nogen hjælp fra dem, da de ikke havde mandskab til, at støtte alle de gode private projekter, som mange mennesker oprettede privat. Istedet blev jeg henvist til et site - Betternow.org - som tager sig godt betalt (7,5% af de indsamlede midler) for at drive et indsamlingssite. Sitet fungerer fint, men jeg synes bare, at de 7,5% kunne gå til bedre ting.

På det sidste har jeg set et par projekter, som til dels ligner mit, dog MEGET kortere, hvor det ser ud til at kræftens bekæmpelse har støttet med brug af deres logo, som hjælper en indsamling ufattelig meget. 
Om projektet så bare har brugt deres logo uden tilladelse, skal jeg lade være usagt.

Jeg har ingen - heldigvis - familie eller venner, som lider af kræft, så jeg har ingen grund til, udover mit eget ønske, at støtte kræftens bekæmpelse, og jeg vil fortsætte med at gi' en skilling, når indsamlere kommer forbi, og vil da også støtte ved indsamlings showene.

Men......
Jeg har et meget nært familie medlem, som har Parkinsons. Min mor.......

Gennem de 7 år jeg ved hun har haft denne sygdom, så ved jeg hvor meget, det kan gøre mod mennesker, der lider af denne sygdom. 
Nu har min mor heldigvis reageret godt mod medicinen, og der er mange andre, der har det langt værre end hende idag.
Det er ikke en sygdom, som har ligeså stor dødelighed som kræft, men ikke desto mindre, synes jeg, at den skal bekæmpes, for jeg har set hvad den gør mod ellers raske mennesker.

Så derfor......
Mine midler der indtil videre er indsamlet (penge som jeg SELV har doneret) går nu til Parkinsons Foreningen.
Kræft er da helt sikkert en forbandet sygdom, men Kræftens Bekæmpelse, for rigtig mange midler, i forhold til eksempelvis Parkinsons foreningen.
Jo, det er da sikkert også retfærdigt, fordi så mange flere mennesker dør af sygdommen, men jeg mener at man ikke skal glemme andre i løbet, når der skal fordeles midler.

Mvh
Jesper