torsdag den 19. marts 2015

Dag -441 - Camino foredrag

Var til foredrag om Camino (den "Franske" rute - dvs. med start i Frankrig tæt på den spanske grænse).
En meget populær rute på ca. 800 km.

Vi var omkring 30 deltagere i dag i den lokale Spejder Sport, og foredragsholderen Lars gjorde det formidabelt. En meget levende foredragsholder, som delte ud af hans oplevelser på 3 Camino ture.

For de som ikke kender til Camino'en, så er det vel en af de - hvis ikke den mest kendte - vandreruter i verden. 
Turen er en pilgrimsrute, som har været brugt i over 1000 år, med startsted i mange byer i Spanien eller lige omkring den spanske grænse, men som alle har slutsted i Santiago de Compostella nærmere betegnet den store katedral i byen.

En spændende rute, som jeg også på sigt kunne overveje at gå, men lige nu er der en tur 10 gange længere, som lige skal gennemføres først.

Fik et par brugbare tips omkring behandling af vabler, men ellers var der ikke noget - for mig - nyttigt i foredraget udover at der var spændende at høre om Lars' oplevelser på de tre ture.

Mvh
Jesper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar