tirsdag den 23. juni 2015

Dag -345 og -344 Rutekortet over Norge er færdig

Rutekortet over Norge er færdig

Jeg fik endelig lavet rutekortet over Norge færdig (for at se kortene over ruten besøg da min hjemmeside http://svopwalk.dk/). Så nu skulle det være nemmere for alle interesserede at følge med i, hvilken vej ruten gennem Norge går.

Det bliver en tur, jeg glæder mig ufattelig meget til. Egentlig så glæder jeg mig til hele turen, men turen gennem Norge bliver på alle måder lidt mere speciel end resten af turen. Bevares - jeg glæder mig også utrolig meget til turen gennem Italien, men Norge står bare som noget helt specielt for mig. Mest af alt glæder jeg mig til at besøge så mange af mine venner der som muligt - og der er da heldigvis en del af dem :-D
De mange kilometer bliver hårde - ingen tvivl om det. Norge er ikke bare som Danmark, hvor det stort set går lige ud hele tiden. Et enkelt fjeld eller to kommer nok i vejen, og skubbe vognen op ad bakke her, bliver en spændende udfordring. Hårdt, men så længe jeg er i god form, så bliver det ikke noget problem.
Jeg vil tro, at den største udfordring i Norge bliver alt regnvejret omkring Bergen. Ikke at vand generer mig det helt store, men med de mængder der kan komme der, så skal det nok blive en udfordring for psyken.

Udstyr

Jeg har besluttet at ligge et par vandresandaler til bagagen samt muligvis et par ekstra løbesko. Sandalerne er ene og alene med, fordi de er mere behagelige at gå i, når vejret bliver for varmt til løbesko eller vandresko.
Men hvilket mærke og model skal jeg vælge?
Indtil videre ved jeg det ikke endnu, men heldigvis har jeg en masse kontakter fra bl.a. https://www.outsite.org, hvor jeg kan få en masse tips og idéer fra.
De ekstra løbesko er simpelthen fordi, jeg ikke tro, at mine gamle trofaste løbesko overlever ret mange kilometer til .
Med tilførsel af disse, vil min "sko-kollektion" til turen se således ud:
  • 1 par vandrestøvler med Goretex membran
  • 1 par vandresko med Goretex membran
  • 3 par løbesko
  • 1 par vandresandaler
  • 1 par vinterstøvler med Goretex membran
Nu skal der spises lidt, før den står på arbejde.

Fortsat god dag :-D

Mvh
Jesper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar