mandag den 11. maj 2015

Dag -388 og -387 Test af SteriPen

Test af SteriPen 

En fantastisk dag med et ligeså fantastisk vejr :-D



Stod forholdsvis tidligt op idag (kl.12 er tidligt for dem med natarbejde ;-) og efter lidt kort forberedelse, kørte jeg en tur til Gudenåens udspring, for at teste SteriPen, som jeg skal bruge til at rense mit drikkevand på turen.
Langt de fleste steder er der rent drikkevand at få. Eksempelvis vil mange bække i Norge være helt rene, men man ved aldrig, om der kan ligge et dødt dyr længere oppe, end der hvor man henter vandet, ligesom jeg i større byer, ikke kan være sikker på, at drikkevandet er 100% rent.

Derfor har jeg valgt at tage en SteriPen med, efter et godt råd fra min søster. Og idag var første gang den skulle testes i "real life".
Gudenåens rindende vand fra udspringet, skulle være rent nok til at drikke direkte, men bare for at være helt sikker......

SteriPen dræber bakterier ved hjælp af UV lys. Den er drevet af 4 AA-batterier, og kan rense ½-1 liter vand ad gangen.
Fremgangsmåden er egentlig ret simpel.

I pakken med SteriPen medfølger et skruelåg, som ligner ethvert ander skruelåg til en drikkedunk. Men i låget fra SteriPen, er der et lille filter, som sikrer, at der ikke komme små uønskede småting i vandet.
Med i pakken følger der IKKE en drikkedunk med, og det kan godt være en smule irriterende, da låget ikke passer til alle typer drikkedunke. Men SteriPen er Amerikansk produceret og jeg tænkte derfor, at en drikkedunk produceret i USA skulle passe, og ganske rigtig - efter et stykke tid lykkedes det at finde en dunk, der passede til låget.



Drikkedunken fyldes ved, at drikketuden i låget trækkes ud, og dunken dykkes under vandet, så der kan løbe vand igennem tuden og ind i dunken. Filteret i tuden sikrer, som nævnt, at der ikke løber små ting ind i drikkedunken.




Når så den ønskede mængde vand er løbet i dunken, renses ved, at SteriPen sættes ned i vandet, og der trykkes en enkelt gang på knappen, hvis man skal rense ½ liter vand, og 2 gange hvis der skal renses 1 liter vand.
De to små følere skal hele tiden have berøring med vandet. Fjernes de fra vandet, vil diodelampen lyse rødt, og man skal starte forfra.
Når diodelampen blinker grønt et par gange, er SteriPen klar til brug. Vandet renses ved at man rører rundt i vandet med SteriPen, og langsomt begynder UV lampen i SteriPen at lyse.



Man skal hele tiden huske at røre rundt indtil diodelampen igen lyser grønt. Når den gør det, er vandet rent og klar til at blive drukket.
Det tager ca. 30 sekunder for en ½ liter vand og lidt over et minut for at rense 1 liter vand.

For mere info besøg SteriPen's hjemmeside http://www.steripen.com/

Fortsat god dag :-D

PS:
Jeg har haft lavet en lille fejl i beregningen af dage indtil start. Den skulle stemme nu med at der idag - mandag den 11.05.2015 - er 387 dage til start.

Mvh
Jesper





Ingen kommentarer:

Send en kommentar