mandag den 18. maj 2015

Dag -380 God tur Charlie

God tur Charlie

Dagen i dag har jeg brugt på at køre til og fra Esbjerg, hvor min vandrekollega Charlie Uldahl Christensen startede på sin 2½ år og 18.000 km lange tur til Tanzania.
Jeg kom desværre 5 minutter for sent til selve starten og nåede derfor ikke at se ham blive interviewet af TV (tror det var TV2), ej heller nåede jeg selve starten, så jeg måtte køre et lille stykke og indhente ham i stedet.
Sammen med to journalister, som hurtigt blev til én, slog jeg følge med ham et par kilometer for at ønske ham god tur.
Selvom det regnede en lille smule, var han stadig ved godt mod - hvis ikke ville de næste 17.998 km sgu også blive lange.
Snakken gik lidt frem og tilbage om ruten, indtil den tilbage værende journalist slog ind på det med rejseforsikring.
Charlie har ingen - og det synes jeg er modig gjort. Jeg vil ikke gå så langt som andre, og sige at det er dumdristigt.
For når man har en drøm, bør det ikke være kroner og ører der afgør, om drømmen skal blive til virkelighed men mere gejsten og viljestyrken.
Selv tør jeg ikke vandre fra Nordkap til Italien uden rejseforsikring. Den kommer til at stå mig i ca. 10.000,- Jeg tør derfor ikke tænke på, hvad en rejseforsikring gennem Afrika vil koste.
Jeg krydser bare fingre for, at Charlie gennemfører sin tur.

http://www.walkingforwater.dk/

Mvh
Jesper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar