torsdag den 10. oktober 2013

Indsamlingen

 
Hvis alt går vel, vil jeg starte indsamlingen af midler til både turen, men også til Kræftens Bekæmpelse (KB).
Der er så mange gode formål at støtte inden for KB, så jeg har haft lidt svært ved at vælge. Skal man støtte kampen mod brystkraft, forskning generelt eller......men jeg har valgt at ALLE de penge der bliver samlet ind samt de, der er i overskud efter udgifter til turen er betalt, skal gå til forskning inden for børne cancer sygdomme.
 
Hvorfor så lige det??
Jo det er nu egentlig ret enkelt - jeg synes det er noget lort uanset, hvem der får sygdommen - om det er skuespilleren, naboen eller den lokale tømrer, men de der på ingen måde har gjort noget for at få denne lorte sygdom (beklager sproget) er børnene, så derfor går alt støtte til forskning i børne cancer sygdomme.
 
Hvordan??
Efter råd fra KB vil indsamlingen blive gennemført via Betternow.dk, hvor jeg som sagt i løbet af næste uge vil starte med at lave et indsamlings site, hvorefter den reelle indsamling vil starte umiddelbart herefter.
Jeg ved mere, når jeg er færdig med sitet, så hav lidt tålmodighed med spørgsmålene :-)
Som i vil kunne læse, så tager Betternow 7,5% af alle indsamlede midler - disse penge går til vedligehold af site, servere etc. KB anbefaler sitet på det varmeste, da dette er den mest sikre måde på, at de får deres penge.
Så jeg vælger at følge rådet fra KB.
 
Mens jeg går turen, vil der via sitet være mulighed for at donere det man nu ønsker at deltage med - HUSK!!!! mange bække små.......
Man kan donere med start fra forhåbentlig næste uge og indtil og med en måned efter turen er overstået. Herefter vil der kun være mulighed for at donere via det antal KM jeg har gået totalt.
 
Målet er 1 million indsamlede kroner til KB - et mål der efter hvad KB siger er ret højt sat, men jeg er sgu heller ikke helt normal, så det passer vel egentlig meget godt sammen.
 
Sidst i oktober starter jeg også med at stå udenfor større butikker, hvor jeg nu får lov, for at reklamere for turen og indsamlingen.
Jeg har selv masser af ideer til hvor, men skulle der være nogen, der har nogle gode forslag, så må i endelig sige til.
 
Og som sædvanlig : HYG JER :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar