fredag den 6. december 2013

Test af hue og handsker til turen

 
Dagen efter stormen Bodil - det blæste ganske pænt i går, så jeg valgte at blive inde, selvom jeg gerne ville ha været en tur ude at gå. Men den tog jeg så her til morgen i et fantastisk vejr - skyfri himmel, ganske vidst en kold blæst, men så længe man er klædt ordentlig på, så mærker man jo ingenting.
 
Turen går jo forbi kolde strøg, og jeg forventer da også, at der er lidt kulde tilbage, når jeg starter i Norge i maj, så er det vigtigt at ha en ordentlig hue samt ordentlige handsker.
Jeg hader simpelthen at fryse på hoved og hænder, men alligevel må det heller ikke være for varmt.
 
 
HUE
 
Huen jeg har valgt er en Devold Wool Mesh cap i 100% Merino uld.
Der er mange grunde til, at jeg har valgt denne hue til turen. I og med at jeg skal gå ret langt, så har jeg brug for en hue, der ikke fylder meget, og denne hue fylder ingenting i lommen. Huen er tynd, men da den er lavet i REN Merino uld, gør det ikke noget at den er tynd. Der findes ikke noget bedre end Merino uld til at holde på varmen. Når man ikke bevæger sig føles den ganske let og behagelig at ha på, men så snart man begynder at bevæge sig en del, og kroppen begynder at generere varme, så holder Merino ulden rigtig godt på varmen.
 
 
Samtidig så har huen her den funktion, at der er syet et mesh (net) i huen, således at den har minimal kontakt med huden og samtidig lader huden ånde optimalt.
Netop derfor er denne hue helt perfekt til løbeture eller - som jeg skal - gåture.
 
 
Samtidig så sidder huen ganske godt ned over nakken, hvilket gør, at nakken ikke bliver kold, når der skulle være medvind.
Her ´stopper mange huer længere oppe i nakken, og som sagt så hader jeg at fryse på hovedet.
 
Huen kan købes i Spejder Sport - pris : 199,-
 
HANDSKER
 
Af handsker har jeg valgt finger handsker fremfor luffer. Luffer varmer måske mere end finger handsker, men da jeg gerne vil ha taget en masse billeder - og her fungerer luffer SLET ikke - og helst ikke vil fryse mens jeg tager billeder, så har jeg valgt tynde Merino uld/nylon handsker fra Hestra (i midten - Hestra Merino Active liner). De er tynde, så de er ikke ret slidstærke, men fungerer fint i lettere blæsevejr.
Handsken er egentlig beregnet som en inder-handske, og derfor skal den være ret tynd, men da den er lavet af 70% Merino uld, så varmer den alligevel ganske godt.
 
 
 
Som yder-handske har jeg valgt en wind-stopper handske også fra Hestra (Hestra Taifun), og sammen med inder-handsken udgør det en ret så god og varm kombination. Handsken er forsynet med Gore-Windstopper som gør den 100% vindtæt og vand afvisende, men vand afvisende betyder ikke vandtæt.
Derfor har jeg valgt en tynd yderhandske fra Mammut (Mammut cover mitten  - øverst) som er 100% vandtæt. Yderhandsken kan samtidig snøres sammen eksempelvis rundt om jakkeærmet, så der ikke kommer hverken vand eller vind ind nogen steder.
Tilsammen udgør disse 3 handsker et - synes jeg - suverænt team, som fungerer lige godt hver for sig, som de gør sammen.

Og taget i betragtning af, at jeg skal gennem alle 4 årstider, og forventer en del regn og blæst for ikke at tale om sne, så tror jeg ikke umiddelbart, det kan blive bedre.
 
Handskerne kan ligesom huen købes i Spejder Sport:
Hestra Merino Active liner : 249,-
Hestra Taifun : 449,-
Mammut Cover Mitten : 399,-
 
Skulle der være nogen spørgsmål til produkterne eller yderlige til hvorfor jeg har valgt som jeg har gjort, så er i velkomne :-)
 
Og husk det nu....
 
HYG JER!!!! :-)
 
 
 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar