tirsdag den 5. maj 2015

Dag -394 Så er starten på ruteplanlægningen gået

Så er starten på ruteplanlægningen gået

Efter lidt kedelige huslige gøremål, så har jeg sat mig ned foran pc'en.
Ruteplanlægningen er nu igang :-D

Tidligere har jeg haft ruten fastlagt per dag, men jeg tror det vil stresse mere, at have et fastlagt mål hver dag. I stedet har jeg valgt et uge mål, som er med til at give en smule mere fleksibilitet, hvis der skulle opstå uheld, dårligt vejr eller der er nogle seværdigheder, jeg ønsker at se. Det kunne jo også være nogle fantastiske fotomuligheder, som lige kræver lidt mere forberedelse end bare lige at snuppe et par hurtige billeder.

Ruten er lagt ud med decimal koordinater på både start og mål, og jeg håber at kunne få fat i en GPS tracker, som jeg kan bruge til live opdatering, af min rute. Dette alt sammen noget der IKKE er planlagt i budgettet, så jeg ved ikke om det bliver aktuelt. Uanset kommer der opdatering af min rute, når dagbogen opdateres.
GPS trackeren er altså en drøm, men ikke en reel nødvendighed. 
Men det ville nu være fedt, for dem der følger, at kunne se ruten live, når jeg får lavet hjemmesiden færdig.

Indtil videre må i nøjes med ruten på papir - og bruge eksempelvis Google maps til at se ruten. Flotte billeder skal jeg lige hilse og sige :-D

Ruten finder i på fanebladet "Rute" øverst i bloggen.

Fortsat god dag.

Mvh
Jesper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar