onsdag den 6. maj 2015

Dag -393 Ruten klar til og med Narvik - 940 km

Ruten klar til og med Narvik - 940 km

Så er der 5 uger rute klar.
Helt frem til og med Narvik er ruten lagt.

Jeg har brugt Google maps/Street view til at gennemgå ruten, så det har taget noget tid.
Egentlig ret fedt at kunne "køre" hele ruten med hjælp at Google street view. Har kunnet se mange flotte overnatnings steder, og ikke mindst opdaget potentielle udfordringer.
Eksempelvis er der vejarbejde lige før Narvik, hvor de er ved at bygge en bro. Her er der meget tæt trafik og stort set ingen plads til mig og gå-vognen, så her bliver jeg nødt til at gå forbi meget sent/tidligt. Derfor overnatter jeg så tæt på vejarbejdet som muligt, så jeg kan komme afsted før morgentrafikken tager til.

Alle slut steder er markeret med decimal koordinater, således at jeg kan ligge dem ind på min GPS (Garmin eTrex30). Dette sikrer en sikker gennemførsel af de enkelte etaper.
Naturligvis kan der være nyt vejarbejde eller andet, der efter at ruten er lagt, gør, at jeg må afvige minimalt fra ruten.

Mvh
Jesper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar