tirsdag den 12. maj 2015

Dag -386 Test af udstyr

Test af udstyr

Igår fik jeg testet SteriPen til rensning af vand, men jeg havde også min Bio-Lite brænder med.
Jeg fik taget en masse billeder, og sidder lige nu og redigerer billederne, før de bliver lagt til testens tekst.

Her er lige et par smagsprøver.....



Teksten er jeg igang med, men den når desværre ikke at blive færdig inden jeg skal på arbejde. Ligeledes er alle billederne ikke helt færdige.

Disse små tests af udstyret er ganske vigtige.
Eksempelvis er fortæller testen af Bio-Lite brænderen mig bl.a. hvor mange smågrene eller andet brændbart, der skal til for at koge vand. Hvor meget brænde der skal til, før jeg kan oplade ting via brænderen. 
Og hvad skal man så bruge det til spørger du??
Jo jeg synes nu egentlig det er meget rart at have samlet det brænde du skal bruge, så du ikke pludselig skal til at samle brænde, fordi du løber tør. Nu er der ikke de store chancer for, at Bio-Lite'n brænder ud - mere om det i testen i morgen - men chancen er der, og så skal man til at starte forfra.

Bl.a. skal jeg en solrig dag teste solcelle laderen, og se hvor lang tid den skal bruge for at lade det store batteri op, hvor lang tid den skal bruge for at lade mobil telefonen op og andre småting.

I sidste ende handler disse små tests om, at blive tryg ved udstyret og lære at kende det ud og ind.

Kommende tests af udstyr er :
  • Solcelle lader
  • GPS (Garmin eTrex 30
  • Overtræk til vogn - er det regntæt?
Flere test vil komme til i løbet af sommeren.

Fortsat god dag :-)

Mvh
Jesper

mandag den 11. maj 2015

Dag -388 og -387 Test af SteriPen

Test af SteriPen 

En fantastisk dag med et ligeså fantastisk vejr :-D



Stod forholdsvis tidligt op idag (kl.12 er tidligt for dem med natarbejde ;-) og efter lidt kort forberedelse, kørte jeg en tur til Gudenåens udspring, for at teste SteriPen, som jeg skal bruge til at rense mit drikkevand på turen.
Langt de fleste steder er der rent drikkevand at få. Eksempelvis vil mange bække i Norge være helt rene, men man ved aldrig, om der kan ligge et dødt dyr længere oppe, end der hvor man henter vandet, ligesom jeg i større byer, ikke kan være sikker på, at drikkevandet er 100% rent.

Derfor har jeg valgt at tage en SteriPen med, efter et godt råd fra min søster. Og idag var første gang den skulle testes i "real life".
Gudenåens rindende vand fra udspringet, skulle være rent nok til at drikke direkte, men bare for at være helt sikker......

SteriPen dræber bakterier ved hjælp af UV lys. Den er drevet af 4 AA-batterier, og kan rense ½-1 liter vand ad gangen.
Fremgangsmåden er egentlig ret simpel.

I pakken med SteriPen medfølger et skruelåg, som ligner ethvert ander skruelåg til en drikkedunk. Men i låget fra SteriPen, er der et lille filter, som sikrer, at der ikke komme små uønskede småting i vandet.
Med i pakken følger der IKKE en drikkedunk med, og det kan godt være en smule irriterende, da låget ikke passer til alle typer drikkedunke. Men SteriPen er Amerikansk produceret og jeg tænkte derfor, at en drikkedunk produceret i USA skulle passe, og ganske rigtig - efter et stykke tid lykkedes det at finde en dunk, der passede til låget.



Drikkedunken fyldes ved, at drikketuden i låget trækkes ud, og dunken dykkes under vandet, så der kan løbe vand igennem tuden og ind i dunken. Filteret i tuden sikrer, som nævnt, at der ikke løber små ting ind i drikkedunken.




Når så den ønskede mængde vand er løbet i dunken, renses ved, at SteriPen sættes ned i vandet, og der trykkes en enkelt gang på knappen, hvis man skal rense ½ liter vand, og 2 gange hvis der skal renses 1 liter vand.
De to små følere skal hele tiden have berøring med vandet. Fjernes de fra vandet, vil diodelampen lyse rødt, og man skal starte forfra.
Når diodelampen blinker grønt et par gange, er SteriPen klar til brug. Vandet renses ved at man rører rundt i vandet med SteriPen, og langsomt begynder UV lampen i SteriPen at lyse.



Man skal hele tiden huske at røre rundt indtil diodelampen igen lyser grønt. Når den gør det, er vandet rent og klar til at blive drukket.
Det tager ca. 30 sekunder for en ½ liter vand og lidt over et minut for at rense 1 liter vand.

For mere info besøg SteriPen's hjemmeside http://www.steripen.com/

Fortsat god dag :-D

PS:
Jeg har haft lavet en lille fejl i beregningen af dage indtil start. Den skulle stemme nu med at der idag - mandag den 11.05.2015 - er 387 dage til start.

Mvh
Jesper





lørdag den 9. maj 2015

Dag -392, -391 og -390 Rejseforsikring og hjemmeside

Rejseforsikring og hjemmeside

Tiden går hurtigt......
Sådan føles det ihvertfald. 
Det regner med små opgaver, så søvn har det været småt med i sidste uge. 



En af opgaverne er hjemmesiden.
Den har jeg siddet og arbejdet lidt på. Ikke hjemmesiden som sådan men mere oplægget til den.
Har fundet ud af, at jeg vil bruge Wordpress, som for mig virker som den nemmeste at bruge.
Men jeg mangler at finde et hosting selskab. Ikke umiddelbart noget problem, for der findes mange forskellige, men det gælder om at finde det mest pålidelige, der har den bedste oppetid og er bedst sikret.
Her er jeg lidt på herrens mark, for jeg aner INTET om hjemmeside programmering m.m.



Nu tiden nærmer sig (jo jeg ved godt, at der over et år til start, men forberedelse skader ikke ;-), er det også blevet tid til at kigge lidt på rejseforsikringer.
Også her findes der utrolig mange selskaber at vælge i mellem, og jeg synes at dette er et af punkterne, man ikke skal spare på. 
Jeg har budgetteret med 10.000,- til rejseforsikring. Prisen har jeg hentet hos det, der skulle være det dyreste selskab - Europæiske rejseforsikring - men hvem der skal dække min tur, ved jeg ikke endnu.
Her vil jeg bruge rigtig meget tid på at læse anbefalinger, reviews etc. for at finde det bedste og mest service mindede selskab.
Og hvem skal man så vælge?
Gouda, Europæiske, If, Codan eller.........
Så er der nogen der har erfaringer, gode som dårlige, så er det bare at sende jeres erfaringer videre til mig, for jeg kan bruge dem alle.

Nu er der heller ikke længe til min "vandrekollega" Charlie starter sin 18.000 km lange tur fra Esbjerg til Tanzania.
Tirsdag den 19.5 starter han ud, og jeg vil følge hans beretninger på http://www.walkingforwater.dk/ og lære af hans erfaringer.

Fortsat god weekend :-)

Mvh
Jesper


onsdag den 6. maj 2015

Dag -393 Ruten klar til og med Narvik - 940 km

Ruten klar til og med Narvik - 940 km

Så er der 5 uger rute klar.
Helt frem til og med Narvik er ruten lagt.

Jeg har brugt Google maps/Street view til at gennemgå ruten, så det har taget noget tid.
Egentlig ret fedt at kunne "køre" hele ruten med hjælp at Google street view. Har kunnet se mange flotte overnatnings steder, og ikke mindst opdaget potentielle udfordringer.
Eksempelvis er der vejarbejde lige før Narvik, hvor de er ved at bygge en bro. Her er der meget tæt trafik og stort set ingen plads til mig og gå-vognen, så her bliver jeg nødt til at gå forbi meget sent/tidligt. Derfor overnatter jeg så tæt på vejarbejdet som muligt, så jeg kan komme afsted før morgentrafikken tager til.

Alle slut steder er markeret med decimal koordinater, således at jeg kan ligge dem ind på min GPS (Garmin eTrex30). Dette sikrer en sikker gennemførsel af de enkelte etaper.
Naturligvis kan der være nyt vejarbejde eller andet, der efter at ruten er lagt, gør, at jeg må afvige minimalt fra ruten.

Mvh
Jesper

tirsdag den 5. maj 2015

Dag -394 Så er starten på ruteplanlægningen gået

Så er starten på ruteplanlægningen gået

Efter lidt kedelige huslige gøremål, så har jeg sat mig ned foran pc'en.
Ruteplanlægningen er nu igang :-D

Tidligere har jeg haft ruten fastlagt per dag, men jeg tror det vil stresse mere, at have et fastlagt mål hver dag. I stedet har jeg valgt et uge mål, som er med til at give en smule mere fleksibilitet, hvis der skulle opstå uheld, dårligt vejr eller der er nogle seværdigheder, jeg ønsker at se. Det kunne jo også være nogle fantastiske fotomuligheder, som lige kræver lidt mere forberedelse end bare lige at snuppe et par hurtige billeder.

Ruten er lagt ud med decimal koordinater på både start og mål, og jeg håber at kunne få fat i en GPS tracker, som jeg kan bruge til live opdatering, af min rute. Dette alt sammen noget der IKKE er planlagt i budgettet, så jeg ved ikke om det bliver aktuelt. Uanset kommer der opdatering af min rute, når dagbogen opdateres.
GPS trackeren er altså en drøm, men ikke en reel nødvendighed. 
Men det ville nu være fedt, for dem der følger, at kunne se ruten live, når jeg får lavet hjemmesiden færdig.

Indtil videre må i nøjes med ruten på papir - og bruge eksempelvis Google maps til at se ruten. Flotte billeder skal jeg lige hilse og sige :-D

Ruten finder i på fanebladet "Rute" øverst i bloggen.

Fortsat god dag.

Mvh
Jesper

mandag den 4. maj 2015

Dag -395 Ændring i indsamlingen

Ændring i indsamlingen

Efter mange overvejelser har jeg besluttet at gøre alvor, af de tanker jeg har haft omkring den indsamling, jeg havde lyst til at forsøge at gennemføre i forbindelse med min tur.

Der vil fortsat være en indsamling, og den vil foregå på samme principper, som tidligere men den vil ikke gå til samme organisation.
I starten var idéen at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, penge der skulle øremærkes forskning indenfor børne cancer sygdomme. Efter en snak med kræftens bekæmpelse blev det imidlertid ændret til, at pengene skulle gå til forskning i kræftsygdomme i al almindelighed, da det ikke var sikkert at der ville blive ansøgt om midler til forskning i børne-cancer sygdomme.
Jeg kunne imidlertid ikke få nogen hjælp fra dem, da de ikke havde mandskab til, at støtte alle de gode private projekter, som mange mennesker oprettede privat. Istedet blev jeg henvist til et site - Betternow.org - som tager sig godt betalt (7,5% af de indsamlede midler) for at drive et indsamlingssite. Sitet fungerer fint, men jeg synes bare, at de 7,5% kunne gå til bedre ting.

På det sidste har jeg set et par projekter, som til dels ligner mit, dog MEGET kortere, hvor det ser ud til at kræftens bekæmpelse har støttet med brug af deres logo, som hjælper en indsamling ufattelig meget. 
Om projektet så bare har brugt deres logo uden tilladelse, skal jeg lade være usagt.

Jeg har ingen - heldigvis - familie eller venner, som lider af kræft, så jeg har ingen grund til, udover mit eget ønske, at støtte kræftens bekæmpelse, og jeg vil fortsætte med at gi' en skilling, når indsamlere kommer forbi, og vil da også støtte ved indsamlings showene.

Men......
Jeg har et meget nært familie medlem, som har Parkinsons. Min mor.......

Gennem de 7 år jeg ved hun har haft denne sygdom, så ved jeg hvor meget, det kan gøre mod mennesker, der lider af denne sygdom. 
Nu har min mor heldigvis reageret godt mod medicinen, og der er mange andre, der har det langt værre end hende idag.
Det er ikke en sygdom, som har ligeså stor dødelighed som kræft, men ikke desto mindre, synes jeg, at den skal bekæmpes, for jeg har set hvad den gør mod ellers raske mennesker.

Så derfor......
Mine midler der indtil videre er indsamlet (penge som jeg SELV har doneret) går nu til Parkinsons Foreningen.
Kræft er da helt sikkert en forbandet sygdom, men Kræftens Bekæmpelse, for rigtig mange midler, i forhold til eksempelvis Parkinsons foreningen.
Jo, det er da sikkert også retfærdigt, fordi så mange flere mennesker dør af sygdommen, men jeg mener at man ikke skal glemme andre i løbet, når der skal fordeles midler.

Mvh
Jesper

søndag den 3. maj 2015

Dag -398, -397 og -396 Den mentale forberedelse

Den mentale forberedelse

Det er svært at forberede sig mentalt til en gåtur på 8250km - ikke mindst, når man aldrig har prøvet en sådan ekstrem tur før.
Kan man i det hele taget forberede sig til det? Skal man ikke bare tage det som det kommer?

Jeg har lige sendt mit næste indlæg til Outsite.org. som bliver publiceret først i den kommende uge.
Men jeg vælger alligevel, at i skal ha lov til at læse det først. Artiklen finder i nederst i denne tråd.

Ellers går livet sin vante gang her i Nørre Snede.
Lige bortset fra, at jeg har været syg, hvilket jeg normalt er 1-2 gange i løbet af et år. Og som sædvanlig har jeg planlagt det skide godt.
Igår - lørdag - var det meningen at jeg skulle ha været på tur med min søster og svoger, men hvad jeg tror er en runde halsbetændelse, satte en stopper for det. Men hva faen - vejret var noget lort alligevel....kun 17 grader og skyfri himmel :-(
Forstår satme at planlægge de der sygedage.......

Fredag morgen havde jeg en træningstime med min gamle kollega Anne, for at få lagt nogle gode øvelser, så jeg fysisk er tæt på toppen, når jeg starter turen.
Min kondition fejler ingenting, men det var jo heller ikke lige det, denne træningstime gik ud på.
Fysisk står det sgu lidt værre til. Og jeg er RIGTIG glad for, at Anne, og hendes kæreste David, tog sig tid til at finde nogle rigtig gode øvelser frem.
Træningsprogrammet er lagt op til 4 dage om ugen. Det må selv jeg kunne overkomme - det er jo kun 1 time ad gangen. Vil skyde på at jeg efter et halvt års træning, og med den rette kost, kan tage 2½ Pull-Up i stedet for 1 ;-)

Herunder finder i indlægget til Outsite.org

Fortsat god dag :-D

Mvh
Jesper

Den mentale forberedelse

Hvordan forbereder man sig mentalt, til, i store dele, at skulle gå 8250 km alene?

Jeg har gennem det sidste 1½ år, hvor jeg har planlagt turen, opdaget, at der er langt flere sider af den mentale forberedelse, end jeg lige var klar over.
Hvordan reagerer man, over længere tid, på det, at skulle vandre så langt alene?
Hvordan vil man reagere, når man kommer hjem, og skal på arbejde igen. Overholde arbejdstiderne og ikke bare gøre, som man har lyst til længere.

Der er som sagt rigtig mange aspekter af denne sag, og stort set alle spørgsmålene kan jeg ikke svare på, før turen er undervejs, eller når jeg er kommet hjem.
Men jeg kan forberede kroppen og hovedet på, at der skal til at ske noget specielt.
Og hvordan gør man så dét?

Ja det er vel så individuelt, som noget kan være.
Det mentale kommer for mig helt af sig selv – sådan næsten da. Ved at have næsten 2½ år til planlægningen af turen vænner hovedet sig langsomt til tanken om turen. Jeg skriver tur-dagbog på min blogg, og på den måde kommer jeg af med alle de tanker og idéer, jeg har i hovedet. For mig er det vigtigt at komme af med det, så hovedet ikke bliver fyldt op med turen. Jeg tror dette er ret vigtigt – det er det i hvert fald for mig – da man ellers hurtigt vil blive mentalt træt af, kun at tænke på turen, uden at kunne koble af fra den.
Og bliver man træt af at tænke på turen, så tror jeg at det er en glidebane man er på vej ud på.
Pludselig gider man ikke rigtig mere, der bliver sløset med tingene, og forberedelserne bliver ikke gode nok.
Derfor har jeg besluttet ikke at tage så mange lange ture med overnatninger endnu. Det venter jeg med til senere på året. I stedet har jeg valgt at fokusere på kortere ture (10-15 km) uden selskab. Det gør jeg ikke for at være asocial, men udelukkende for at vænne mig til, at jeg ikke kan forvente, at der kommer nogen og deltager på turen.
Selvfølgelig vil jeg da helst have selskab på turen, og jeg håber da også, at der er mange, der vil kunne tænke sig, at gå en etape eller bare en del af den sammen med mig. Det ville da være fedt.

Efterhånden som turen kommer nærmere, og flere får kendskab til min blogg, så får jeg også lejligheden til at svare på mange spørgsmål omkring turen.
Der er fortsat over et år til tur start, og derfor er det fortsat familie, venner, arbejds kollegaer og FB bekendte, der spørger ind til turen, og jeg går næsten også ud fra, at de der fra udlandet kigger på bloggen, er dem der har klikket på et link fra Google. Men det er jo fint nok – bare de kigger med og måske får lyst til at tage en tur i naturen.

Jeg har sagt nej til at deltage i mange ting.
Det gør jeg ikke for at være asocial eller være en, der bare tænker på mig selv eller har nok i mig selv.
Dette gør jeg helt bevidst. Er jeg så underlig….dum måske??
For nogle er det fuldt muligt – og er der venner og bekendte, måske endda familie der føler det, så beder jeg oprigtig om undskyldning.
Jeg gør dette mest for min egen skyld, men lige så meget for jeres.
Under turen vil i måske høre fra mig en gang hver uge, nogle gange vil der endda gå 14 dage, så jeg synes dette er en stille og rolig måde, at vænne mig selv og jer til, at i ikke lige sådan skal forvente at høre fra mig hver dag.

Vejret er da helt klart også en faktor, der vil spille ind mentalt.
Nordisk vejr er så forudsigeligt, som noget kan være, og regn er desværre en del af det. Jeg kan jo ikke bare sådan uden videre gå indenfor. Nej det er bare at fortsætte. Og omkring Bergen i Norge, regner det ret ofte i efteråret.
Trist vejr er altså noget, jeg kommer til at stifte bekendtskab med rigtig mange gange, noget der vil få humøret til at dale.

Og her er det vigtigt, at være godt mentalt forberedt, så man ikke bare giver op, fordi det nu er 17 dag i træk, at det regner.

Billede er hentet fra nettet - fotogra : Jan Jensen

At man stoler på, at udstyret er tæt, er en vigtig del af det, at overleve mentalt. Ved man at udstyret holder, er det ikke noget problem at vandre i regnvejr….sige til sig selv ” Jeg skal bare lige derhen, der ser det ud til, at der er mulighed for at stå i tørvejr”. Så når man forbedrer udstyret og træner med det, kommer man til at føle sig vant til det, og ved hvad det kan holde til. Man føler sig tryg. Og at føle sig tryg ved udstyret, er også en del af den mentale forberedelse.

Ingen tvivl om at man på et eller andet tidspunkt, vil komme til at føle, at det hele bare er noget lort. Få lyst til bare at ringe efter en taxa, og køre til den nærmeste lufthavn, så man kan komme hjem.
Men det er sådanne tidspunkter, at man finder ud af, om hvor godt mentalt trænet, man har været.

Når tidspunkter som disse opstår, er det vigtig at tænke positivt. For mig virker det, at tænke på hvilke positive ting der venter forude, hvis jeg fortsætter.

En af de ting er en af grundene til, hvorfor jeg elsker at gå ture om morgenen.
Solopgangen…..

Billede hentet fra nettet - Fotograf: bnbpdk

At sidde foran bålet eller Trangiaen, ta en kop kaffe, lukke øjnene og tænke: ”Kæft det bliver fedt at gå i dag J”…..
At gå i sol og skyfri himmel er jo ikke helt skidt. Og for mig er det ligegyldigt, om det er om vinteren. Jeg elsker en kold morgen med skyfri himmel og en 5-10 minusgrader.

Billede hentet fra nettet - Fotograf: Jesper Grønne

Dette er to små ting – men to små vigtige ting. En sådan morgen kan redde rigtig mange dårlige dage.

Det mentale bliver helt klart den største udfordring.
Fysisk og konditions mæssig føler jeg mig helt ok – ikke helt på toppen endnu, men det kommer.
Men det mentale er, synes jeg, svært at træne på andre måder, end jeg har beskrevet ovenfor.

Det jeg måske kan frygte mest af alt er, at jeg mister kontakt med dele af min vennekreds. Men er de venner bliver de der vel også, når jeg er tilbage igen.
Familien er helt klart det, jeg tror, jeg vil savne mest af alt under turen. At vænne sig til at være væk fra dem i så lang tid er svært, men jeg er 100% sikker på, at jeg kommer mentalt styrket tilbage.