Sko - til en vandretur på 8250KM
Så ankom det sidste par sko til turen. Endnu et par løbesko - New Balance 1080 v4 - og man kan så spørge sig selv, hvad jeg skal bruge løbesko til, når nu der (højst sandsynlig) ikke skal løbes på turen.
Jo svaret er ganske enkelt.
Mine vandresko er bedst egnede til natur vandring, altså vandring på stier etc. samt det at der er Gore-Tex indlæg i. Gore-Tex'en gør, at de ikke er lige så åndbare som løbeskoene, men i stedet er vandtætte. Det gør vandreskoene suveræne i lettere regn (tungere regn bruges vandre støvlerne), men ikke så optimale i varmere vejr. I varmere vejr bliver skoene ganske enkelt så varme, at fødderne "vokser" en smule, og det øger risikoen for vabler.
Løbeskoene derimod er perfekte til asfalten. De er lette, meget åndbare og sidder helt perfekt på foden. Her er jeg ret sikker på ikke at få vabler, men man ved jo aldrig.
Løbeskoene
Vandreskoene
Vandrestøvlerne
Om jeg skal ha et par nye sko undervejs er muligt. Det vil jeg vurdere halvvejs, men tror at et par ekstra løbesko bliver nødvendig.
Objektiv lommer
Objektiv lommerne er nu helt færdige, med tynd skumgummi limet ind i selve lommen, så objektivet er så sikret som muligt.
Objektiv lommer
Kræftens bekæmpelse
Der er pt. 736,- på kontoen til KB.
Jeg har fået et supergodt tilbud på MikroSD kort til GPS'en (dækker hele Norge, Tyskland, Østrig og Italien). Er dog lidt usikker på, om Østrig kortet er inkluderet i den pris jeg har fået, så den helt sikre besparelse, må jeg vente med til jeg har betalt. Såfremt den ikke er inkluderet, er besparelsen jævnført budgettet på 1.327,- (664,- til KB). Er den med i prisen er besparelsen jævnført budgettet på hele 2.717,- (1.359,- til KB). Spændende hvad det kan blive til :-)
Kan fortsat godt bruge jeres hjælp med besparelse på følgende produkter, så KB kan få lidt mere i posen:
- Fjällräven Keb bukser Long
- Sne pløkker til telt (helst Helsport sine)
- Devold Breeze bokser underbukser
- GoPro Chest harness, Ride hero,Dual battery charger, Ekstra GoPro 3+ battery, GoPro head strap,
- Teleselskaber, der dækker hele turen. Dvs. Norge, Danmark, Tyskland, Østrig og Italien. Helst 1 (Ét) selskab som kan klare både tele-dækning samt 3/4G.
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar