Hald ruin og Dollerup bakker
Lørdag var jeg på tur med Søs og min svoger Bo - en bette tur rundt om Hald sø på godt 15km.Her fik jeg testet min nye rygsæk - Osprey Talon 33 http://www.spejdersport.dk/osprey-talon-33.aspx - som skal holde diverse ting, som jeg hurtigt skal kunne få fat på, når jeg starter på turen, bl.a. regntøj, mad, drikke (camel bag 2ltr.) kamera m.m.
Camel bag kommer som ekstra, da sækken både kan anvendes med eller uden camel bag. Sækken sidder aldeles perfekt på ryggen, og de mange straps gør, at den kan tilpasses alle rygtyper.
Turen i lørdags foregik i det bedste efterårsvejr, jeg kan huske. Helt ekstremt godt, med en stort set skyfri himmel, omkring 15 grader, så jakken jeg havde på, røg hurtigt i sækken. En t-shirt og en tynd Devold trøje (http://www.spejdersport.dk/devold-wool-mesh-crew-neck-herre.aspx) var mere end rigeligt, selv det sidst på dagen begyndte at blæse en smule op.
Som sagt så gik turen denne lørdag rundt om Hald sø, og et smut forbi Hald ruin, som er en borg ruin bygget af den sidste katolske biskop Jørgen Friis i 1528. Ruinen er offentlig tilgængelig, og synlig er det rekonstruerede tårn (fra 1800-tallet) og dele af vindebroerne.
Borgen blev opført i forbindelse med reformationen, og de uroligheder, der fulgte med for de katolske biskopper. Efter sigende skulle bygherren - biskop Jørgen Friis selv ha været en af de første fanger i fangehullet.
Siden har borgen været på royale hænder i godt 100 år som lensmands bolig, inden den blev solgt til en købmands familie fra Hamborg, som lod den forfalde indtil dele af den blev genopført af den daværende ejer Christoffer Krabbe.
Turen gik ikke bare forbi Hald ruin, men også Dollerup bakker, som ligger lige i nærheden.
Dollerup bakker er et stort og meget kuperet terræn beliggende i en fantastisk natur. Det meget kuperede terræn indeholder mange turstier, som er markerede, men det kan anbefales at have et kort eller GPS med. De mange stier gør det nemt at vælge turen, uanset om man er i god form eller ikke. Vælger man det kuperede terræn, bør man nok enten være i forholdsvis god form, eller sørge for at lægge nogen pauser ind hist og her. Der er mange bænke og borde, så det bør ikke være noget problem at finde plads til en pause eller to.
Om sommeren kan en tur forbi Ishuset i Dollerup bakker anbefales :-)
Forberedelserne til turen går som planlagt. Lomme 3 til kamera udstyret er færdig, og jeg er nææsten halvejs igennem nummer 4. Så der er kun 2½ lomme tilbage, men i december står den på syning af straps til vognen, og med den mængde arbejde, jeg har sagt ja til i december (stort set alle dage - der skal jo spares en del kroner sammen) så er det spørgsmålet, om ikke strap-opgaven først bliver færdig i januar.
Fredag skal jeg til Løberen i Århus og hente mine turstrømper - 10 par Falke strømper. Fik en ret så god deal der (30% rabat uden at prutte), så jeg tror sælgeren må ha' været Københavner ;-).....jyder plejer ikke at give pengene fra sig så let :-)
Mvh
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar