Træningen er startet
Så er træningen startet. Igår - den 1.10 - blev det til en 12,8km tur ned til Rørbæk sø. Sådan som vejret var igår, så glæder jeg helt ekstatisk til turen. Hårdt var det dog igår, da jeg vred om på arbejde dagen før, men idag er der ingen problemer, så frasen "det skal løbes/gås væk" holder vidst fint her :-)
Fødderne er efterhånden ved at vænne sig til en masse gåture. At jeg bevæger mig på arbejde, hjælper også en del.
I sommers havde jeg lidt udfordringer med et par af mine vandresko. Jeg gik en 30+ kilometers tur, og det var pænt varmt den dag. Resultatet var et par gedigne vabler på et par af tæerne på hver fod. Tror grunden til dette var, at fødderne voksede et nummer i skoene, som kun er et halvt nummer for store.
Så lektien er lært. Et par skiftesko med bedre ventilation, når det er varmt, vil være en udmærket idé.
Fik et spørgsmål på arbejde forleden, om hvor mange sko jeg havde tænkt mig at bruge, for et var sgu da ikke nok.
Nej et par holder nok ikke........
Jeg har pt. 4 par sko, som jeg skal ha med, men vil supplere med et par ydeligere.
Et par vandresko - Salomon XA 3D Ultra 2 (Goretex behandlede) - som bruges hovedsagligt i lidt koldere/fugtigere vejr, dog ikke regnvejr.
Et par vandrestøvler - Salomon Quest 4D GTX (Goretex behandlede)- som bruges i noget koldere vejr/regnvejr. Disse støvler vil jeg også bruge i starten af turen, hvor mine vinterstøvler ikke er med. Forventer noget sne, men ikke meget, i Nord-Norge i starten af turen. Så jeg tror det skal holde med vandrestøvlerne. Der er jo heller ikke alverden af plads i vognen til udstyr.
Et par vinterstøvler - mine trofaste Crispi (husker ikke modelnavnet) som jeg brugte i Norge. Testet så rigeligt, og med et par varme sokker skal de nok få mig gennem det sneklædte Østrig og Nord-Italien.
To par løbesko. Mine vel-gennemtrådte New Balance 1080 samt et par nye løbesko. Disse sko bruges til varmt vejr, da der generelt i løbesko er ganske god udluftning. Når jeg er kommet gennem Norge, regner jeg med, at det gamle par løbesko, er afgået ved døden.
Ved ankomst til Danmark skal jeg ha' mine vinterstøvler med i stedet for det gamle par løbesko.
Sokker skal der også til. Ikke bare 10 par billige strømper fra Bilka, men noget mere kvalitet, er det der skal til. Jeg regner med, at der skal 14 par "almidelige" sokker til samt 8 par varme sokker.
På starten af turen vil jeg ha 7 par "almindelige" samt 3 par varme sokker med.
Ved ankomst til Danmark regner jeg med, at de "almindelige" sokker skal skrottes og evt. 1-2 par af de varme.
De "almindelige" sokker jeg har valgt er egentlig løbesokker. De er af mærket Falke (købt i Løberen i Århus) og er ekstremt behagelige at ha' på, og ifølge sælgeren temmelig slidstærke, men det finder jeg vel ud af, når jeg kommer hjem ;-)
De varme sokker er af mærket Devold Action. Umiddelbart ser de ikke ret varme ud, men sagen med Devold (både sokkerne og andet af deres beklædning) er den kvalitets uld de er lavet af. Ikke bare almindelig uld men Meriono uld, som når man bevæger sig, holder utrolig godt på varmen. Samtidig er de mega behagelige at ha' på samt at de suger evt. sved uden at blive klamme af den grund.
Har i nogen spørgmål til udstyr til fødderne, kommentarer til mine valg eller bare gode idéer, så er i hjertelig velkomne til at dele dem :-)
Mvh
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar