lørdag den 27. juni 2015

Dag -340 Rutekort over Danmark er færdig

Rutekort over Danmark er færdig

Så er rutekortene samt etaperne over den Danske del af turen klar.
Se alle kortene samt etaperne på http://svopwalk.dk/ og husk at følge turen på facebook https://www.facebook.com/groups/jespersvopwalk/

Fortsat god dag :-D
Mvh
Jesper

tirsdag den 23. juni 2015

Dag -345 og -344 Rutekortet over Norge er færdig

Rutekortet over Norge er færdig

Jeg fik endelig lavet rutekortet over Norge færdig (for at se kortene over ruten besøg da min hjemmeside http://svopwalk.dk/). Så nu skulle det være nemmere for alle interesserede at følge med i, hvilken vej ruten gennem Norge går.

Det bliver en tur, jeg glæder mig ufattelig meget til. Egentlig så glæder jeg mig til hele turen, men turen gennem Norge bliver på alle måder lidt mere speciel end resten af turen. Bevares - jeg glæder mig også utrolig meget til turen gennem Italien, men Norge står bare som noget helt specielt for mig. Mest af alt glæder jeg mig til at besøge så mange af mine venner der som muligt - og der er da heldigvis en del af dem :-D
De mange kilometer bliver hårde - ingen tvivl om det. Norge er ikke bare som Danmark, hvor det stort set går lige ud hele tiden. Et enkelt fjeld eller to kommer nok i vejen, og skubbe vognen op ad bakke her, bliver en spændende udfordring. Hårdt, men så længe jeg er i god form, så bliver det ikke noget problem.
Jeg vil tro, at den største udfordring i Norge bliver alt regnvejret omkring Bergen. Ikke at vand generer mig det helt store, men med de mængder der kan komme der, så skal det nok blive en udfordring for psyken.

Udstyr

Jeg har besluttet at ligge et par vandresandaler til bagagen samt muligvis et par ekstra løbesko. Sandalerne er ene og alene med, fordi de er mere behagelige at gå i, når vejret bliver for varmt til løbesko eller vandresko.
Men hvilket mærke og model skal jeg vælge?
Indtil videre ved jeg det ikke endnu, men heldigvis har jeg en masse kontakter fra bl.a. https://www.outsite.org, hvor jeg kan få en masse tips og idéer fra.
De ekstra løbesko er simpelthen fordi, jeg ikke tro, at mine gamle trofaste løbesko overlever ret mange kilometer til .
Med tilførsel af disse, vil min "sko-kollektion" til turen se således ud:
  • 1 par vandrestøvler med Goretex membran
  • 1 par vandresko med Goretex membran
  • 3 par løbesko
  • 1 par vandresandaler
  • 1 par vinterstøvler med Goretex membran
Nu skal der spises lidt, før den står på arbejde.

Fortsat god dag :-D

Mvh
Jesper

søndag den 21. juni 2015

Dag -348, -347 og -346 En længere træningstur

Hej alle,
Der er lavet to indlæg, som begge ligger på min hjemmeside
http://svopwalk.dk/

Klik ind på siden og læs :
Dag -348 og -347
En længere træningstur

Dag -346
Uden ømme ben

Mvh
Jesper

torsdag den 18. juni 2015

tirsdag den 16. juni 2015

torsdag den 11. juni 2015

Dag -355 Lidt arbejde med hjemmesiden

Lidt arbejde med hjemmesiden

Jeg har brugt lidt tid i dag på at blive bedre kendt med hjemmesiden. Wordpress gør det lidt nemmere for "Dummies" som mig, men jeg skal alligevel bruge lidt tid påat finde ud af de forskellige detaljer.

Jeg har fået installeret to plug-ins - apps til hjemmesider - som gør det lidt nemmere at dele min tur og oplevelser undervejs med jer

Next-Gen gallery
Denne plug-in brugte jeg lidt tid på at lære og kende, inden jeg helt forstod fremgangsmåden. Med den kan jeg nemt ligge billeder ud på hjemmesiden - pænt og enkelt for jer at finde rundt i.

WP Google maps
Denne plug-in giver mig mulighed for at ligge kort ud, af de enkelte ruter, jeg har planlagt at gå. Desværre kræver den et tilkøb, hvis ruten skal "streges" ind og umiddelbart synes jeg ikke, at det er aktuelt, men jeg kan jo skifte mening senere.

FY!!!
Burde jeg ikke være ude i det gode vejr?? Jo det burde jeg - men jeg må indrømme, at jeg blev lidt fanget af at sidde og kigge lidt på den nye hjemmeside.
Jeg lover dog at tage kraftig revanche i weekenden :-D

Fortsat god dag :-D

Mvh
Jesper

onsdag den 10. juni 2015

Dag -356 Så er hjemmesiden oppe og køre.....

Så er hjemmesiden oppe og køre.....

Så er min nye hjemmeside http://svopwalk.dk/ oppe og køre.

Køre og køre er vel så meget sagt, men jeg fik da fundet en passende simpel skabelon, som jeg kan starte med. Det er meget muligt, at den så efterhånden, som jeg lærer den at kende, bliver skiftet ud, men jeg synes selv, at jeg har ramt den ok, med det formål den nu skal have.
Skulle jeg vinde den store præmie i lotto kan jeg så få en professionel til at lave en perfekt hjemmeside - indtil da må jeg nøjes med denne :-D

Fremover vil alle indlæg ligge på både den nye side, samt på denne blogg indtil ½ år fra tur-start.
Da vil denne blogg blive slettet og al information vedr turen, vil da ligge på den nye side.

Fortsat god dag :-D

Mvh
Jesper